Firmaprofil

Kompetencefabrikken er medlem af og certificeret indenfor Enterprise Content Management (ECM Specialist) og Business Process Management (BPM Practitioner) hos Association for Information and Image Management (AIIM). Det er vores kunders garanti for, at vi altid er opdaterede med nyeste viden og altid ser på helheden, inden vi går i gang med en opgave. 

Hos Kompetencefabrikken har vi en helhedsorienteret tilgang til viden og forandring. Det betyder, at vi ser viden som en del af virksomhedens processer, men at vi aldrig gør tingene mere komplicerede, end de er. Vi fokuserer på det, vi er bedst til: rette viden til rette medarbejdere i rette tid.

Vi ved, at for at viden bliver kompetence, skal den være både meningsfuld og relevant for medarbejderne. Derfor sørger vi altid for at tage en grundig snak med vores kunder om, hvad deres overordnede mål er med den opgave, som de ønsker vores hjælp til at gennemføre.

I erkendelse af, at vi ikke er eksperter i alt, samarbejder vi med en række nøje udvalgte partnere. Alle partner er personer og virksomheder, som vi kender og har arbejdet sammen med, inden vi indgår partnerskabet. Det er vores kunders garanti for kvalitet, uanset om vi selv udfører opgaven, eller om vi udfører den igennem en partner.

Både uddannelse af medarbejdere og omstrukturering af information kræver forandringsledelse. Begge dele kan derfor med fordel ses i et helhedsorienteret perspektiv. Derfor leverer vi ikke standardløsninger, men udelukkende virksomhedstilpassede løsninger og ydelser.

 

 
     
    Webdesign: Webbureauet 1101K ©2008